Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sprog

Sprogvurdering i Syddjurs kommune

Sproget er et vigtigt kommunikationsmiddel i forhold til barnets kontakt med omverdenen og har samtidig stor betydning for barnets personlige og sociale udvikling. Begrænsede talesproglige kompetencer kan påvirke barnets evne til at udtrykke sig eller kommunikere med andre børn og indgå i fællesskaber. Endvidere viser forskning, at sproglige vanskeligheder kan begrænse barnets forudsætninger for gode læsefærdigheder og videre uddannelses- og livsmuligheder senere. En tidlig målrettet indsats i dagtilbud, hvor barnets sproglige kompetencer styrkes har derfor afgørende betydning for barnets sprogtilegnelse, læsetilegnelse og generel læring i skolen. (Børne- og Socialministeriet 2017).

 

børn talerFormålet med Sprogvurdering 3-6

Sprogvurdering 3-6 måler barnets talesproglige og før-skriftlige færdigheder, som er vigtige for barnets sproglige trivsel og udvikling i dagtilbud og for barnets læring i skolen.
Formålet med Sprogvurdering 3-6 er at give det pædagogiske personale i dagtilbud og skole et målrettet værktøj til vurdering af det enkelte barns sproglige ressourcer og udfordringer for på den baggrund at kunne iværksætte målrettede og systematiske pædagogiske indsatser.
Sprogvurderingen kan ligeledes anvendes som afsæt for forældresamtaler, hvor forældrene inddrages i forhold til sprogstimulering i hjemmet. Samtidig inddrages resultaterne fra sprogvurderingerne ved overgange fra dagtilbud til skole, så samarbejdet omkring barnets sproglige udvikling understøttes bedst muligt.

Arbejdet med Sprogvurdering 3-6 i Syddjurs Kommune

I dagtilbud og i 0. klasser i Syddjurs kommune anvendes Sprogvurdering 3-6 sammen med sprogvurderingsværktøj i Hjernen&Hjertet, Rambøll.
Sprogvurderingsmaterialet gør det muligt at vurdere de dansksproglige kompetencer hos et - og flersprogede børn i tre-, fire- og femårsalderen samt hos børn i 0. klasse, som grundlag for tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis, der skal understøtte barnets sproglige udvikling. Et godt sprog er fundamentet for en god læseudvikling senere både i forhold til læseforståelse og ordlæsefærdigheder.
I dagtilbud gennemføres sprogvurderingen som en individuel vurdering af barnet, mens sprogvurderingen i 0. kl. både indeholder en gruppetest og en individuel test for de børn, der placerer sig i særlig eller fokuseret indsats i gruppetesten. Sprogvurderingerne kan anvendes inden for følgende aldersgrupper:

  • 3-årige (2 år og 10 måneder til 3 år og 11 måneder)
  • 4-årige (4 år og 0 måneder til 4 år og 11 måneder)
  • 5-årige (5 år og 0 måneder til 5 år og 11 måneder)
  • Klasse-test (5 år og 9 måneder til 6 år og 9 måneder)
  • Individuel test til 5-6 årige elever i 0. klasse

I Syddjurs Kommune er det politisk vedtaget, at alle 3- og 5-årige børn sprogvurderes med Sprogvurdering 3-6, og at samme sprogvurderingsmateriale anvendes i 0. klasse.
 

Børnene sprogvurderes tæt på deres 3. og 5. år, med mindre der er tale om et barn, der for nylig er kommet til Danmark og derfor endnu ikke har tilegnet sig tilstrækkelige dansksproglige kompetencer (se afsnittet To- eller flersprogede bøn).

Sprogvurderingen omfatter to hovedområder hhv. talesproglige færdigheder og før-skriftlige færdigheder.

Talesproglige færdigheder omfatter den samlede score for følgende deltests:

  • Ordforråd
  • Sprogforståelse
  • Kommunikative strategier

Før-skriftlige færdigheder omfatter den samlede score for følgende deltests:

  • Rim
  • Opmærksomhed på skrift
  • Bogstavkendskab
  • Opdeling af ord/ forlyd

Udvalget af deltests kan være forskelligt afhængigt af barnets alder.

For 3-årige børn gælder det, at der kun udregnes en samlet score for deres talesproglige færdigheder. Hvis barnet kan gennemføre øveprøverne for rimdelen, gennemføres rimtesten. Systemet vil derefter udregne en separat score for rimtesten.

For de øvrige aldersgrupper udregnes en score for hhv. talesproglige færdigheder og før-skriftlige færdigheder.

I Ebeltoft Børnehus arbejder vi med inspiration fra syddjurs kommunes sprogkanon, som du kan downloade her:

https://www.syddjurs.dk/media/3xynfmrn/syddjurs-sprogkanon-netversion.p…