Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Friluftscertificering

Vi er et børnehus, der interesserer sig for motorik, natur og friluftsliv.
Derfor har vi valgt at blive certificeret ved Vends natur- og motorikskole.

Masser af viden

Ved at blive certificeret opnåede vi en fælles forståelse for hvorfor motorik, natur og friluftsliv er med til at udvikle børn både mentalt og fysisk.

  • At udvikle og kvalificere vores pædagogiske arbejde med motorik, natur og friluftsliv.
  • At det, er vigtigt at vi, som rollemodeller, har en indsigt i egen kropsforståelse for at kunne gå forrest.
  • At det læner sig op ad vores anerkendende tilgang, som skaber tryghed og udvikling mens vi har det sjovt i fællesskab.
  • At se certificeringen som en måde at arbejde konkret med De styrkede læreplaner.

Hvorfor blive certificeret?

Motorisk udvikling og brug af alle sanser til gavn for børns læring og mindre sygefravær, er nogle af de positive effekter, ophold og aktivitet i naturen har.

Vi skal sikre grundlaget for det hele menneskes udvikling og læring, og naturen giver os mulighed for at arbejde med alle børns sanser og motoriske udvikling som grundlaget for det enkelte barns læring og dannelse.

Vi er samtidig bevist om vigtigheden af os som faglige rollemodeller, og vil sikre at vi kvalificerer vores pædagogik og pædagogiske tilgang.

Indholdsmæssigt befinder certificeringen sig i et spændingsfelt mellem natur, motorik og friluftsliv.

 

Vi har fået en grundviden og grundfærdigheder inden for:

  • Børns motoriske udvikling.
  • Natur, sanser og læring.
  • Basisfriluftsliv.
  • Udendørsmiljøer, der opfordrer til udfordrende leg.
  • Årstidsvarierede natur- og friluftsaktiviteter.

 

Friluftscertificering i Ebeltoft Børnehus 2021/22 omhandlede bl.a. følgende punkter:  

 

Uderummet som aktivt pædagogisk læringsrum

  • Rollemodeller-foranderlighed på legepladsen.  
  • Tov/huler og bål. - Tovbaner, opsætning af huler samt etablering af bål.  
  • Vores kroppe som rollemodeller.  
  • Hvor bevæger børnene sig?  
  • Hvordan motiverer vi til børns bevægelse?  
  • Det må godt være fysisk hårdt at være lille, men det skal være sjovt.

 

Farlig leg  

  • Hvad er farlig leg? 
  • Hvem er det farligt for?
  • Børnehaven som et trygt udviklingsrum.

 

Science

  • Hvad forstår vi ved begrebet?  
  • Vi giver børn mulighed for at eksperimenterer med vand, jord og luft.
  • Vi giver dem alene tid og tid i kontrollerede forløb.

 

Certificeringen er medvirkende til, at vi som voksne i Ebeltoft Børnehus har fokus på:

  • Børns motoriske udvikling.
  • Natur, sanser og læring.
  • Basisfriluftsliv
  • Udendørsmiljøer, der opfordrer til udfordrende leg.
  • Årstidsvarierede natur- og friluftsaktiviteter 

 

 

Friluftscertificeret d. 18. juni 2022.